✦Nexus North

Nexus North

Privatliv

Kort fortalt: ingen konti, ingen reklamer, ingen sporing.

Cookies

Ingen cookies fra os

nexusnorth.net sætter ingen cookies. Nogle ting gemmes i stedet i din egen browser (localStorage), og de forlader aldrig din computer:

  • dit valg af lyst/mørkt tema,
  • dine rekorder i fx Snake, Tetris og Queens,
  • små indstillinger i spillene og Blueprints.

Det er kun til for at siden husker det, du selv har valgt. Du kan slette det når som helst ved at rydde webstedsdata i din browser.

Spil

Multiplayer-spillene

Spil med flere spillere (fx Lobby, Kryds og bolle, Sandt/falsk, Terning, Gæt ordet og Slå en 6'er) bruger Google Firebase til at sende træk mellem spillerne. Data ligger i Googles datacenter i EU (Belgien).

Der gemmes ingen oplysninger om, hvem du er. Kun det spillet skal bruge: spilkoden, dine træk, ord og svar, og det kaldenavn du selv vælger (plus beskeder i lobby-chatten). Brug gerne et kaldenavn og skriv ikke noget personligt i chatten. Når du åbner et af de spil, henter din browser Firebase-koden fra Google, så Google ser din IP-adresse, som ved ethvert andet besøg på en hjemmeside.

Firebase og privatliv ↗ · Googles privatlivspolitik ↗

Drift

Hvem ellers?

  • Hetzner: siden kører på vores egen server i Hetzners datacenter i Falkenstein, Tyskland (EU). Hetzner lejer os maskinen og kigger ikke i dataene. Vi har en databehandleraftale med dem. Webserveren fører almindelige adgangslogs (tid, side og evt. IP-adresse) til fejlsøgning og sikkerhed. De slettes automatisk efter 14 dage. Hetzners privatlivspolitik ↗
  • Cloudflare står foran siden og beskytter den mod angreb. Cloudflare tæller også besøg anonymt og uden cookies, så vi kan opdage usædvanlig trafik, fx angreb. Cloudflares privatlivspolitik ↗
  • Musik på forsiden hentes fra catbox.moe, men først når du selv trykker på knappen.
  • Skrifttyper og 3D-viseren i Blueprints ligger på vores egen server, så der hentes intet fra fx Google Fonts.
  • Discord: links til Discord er bare links. Klikker du, gælder Discords regler ↗.

Ansvar

Hvem står bag?

Dataansvarlig er Oscar Eichmüller (Nexus North), [email protected].

Det lidt, der behandles, sker fordi vi har en berettiget interesse i at drive siden og spillene, og i at holde dem sikre (GDPR art. 6, stk. 1, litra f).

Er du utilfreds, så skriv endelig til os først. Du kan også klage til Datatilsynet: datatilsynet.dk ↗

Kontakt

Spørgsmål?

Vil du have noget fjernet fra et spil, eller har du spørgsmål, så skriv til [email protected].

Skriver du til os på mail, ligger mailen hos vores mailudbyder Purelymail, en amerikansk udbyder med servere hos Amazon Web Services. Vi bruger kun din mail til at svare dig og sletter den senest 30 dage efter, at sagen er afsluttet. Purelymails privatlivspolitik ↗

Spiller du på NexusRP, har nexusrp.dk sin egen privatlivsside.

Sidst opdateret 16. oktober 2026.